søndag den 2. september 2012

Udfordring 1: IT og didaktik. Kommentar til artikel om Eleverne som didaktiske designere…

2. september 2012 kl. 08:59 Hej Ture Meget spændende artikel. Har læst Gynthers Didaktik 2.0 – som jeg igen og igen vender tilbage til. Som efterhånden gammel lærer tror jeg, det er om end endnu vigtigere, at man prøver at sætte sig ind i al det tekniske og også de forskellige udtryksformer og digitale læringsressourcer. Det kan være lidt svært “at tage små skridt ad gangen”, da man hele tiden føler, at teknologien overhaler én. Så kan det være vanskeligt at få det overskud, man “plejer” at have – men så er det vel, man bliver nødt til at springe ud på det dybe vand – og ikke mindst hjælpe hinanden i sit lærerteam. Med eleverne som meddesignere og delvis som indholdssættere må et fast holdepunkt være vores fælles mål for undervisningen. Jeg tror, det er vigtigt igennem hele skoleforløbet at gøre disse mål synlige for eleverne i alt hvad vi laver. Disse mål kan komme i spil hvis man tænker i undervisningsloops. Jeg arbejder i indskolingen…….og tænker meget på, hvordan jeg kan få de små i spil med alt dette. Der er mange gode digitale læringsressourcer, man kan prøve sammen med eleverne – og det er da bestemt en start – og så kommer det andet måske hurtigere end jeg aner Venlig hilsen Rie

2 kommentarer:

  1. Hej Marie
    Jeg er helt enig i det du skriver om de synlige mål. Hvis ikke vore elever kender målene, har de ikke en jordisk chance for selv at arbejde mod dem.
    Jeg kan se du er certificeret i læringsstile af Rita Dunn. Det kunne være spændende, hvis du vil dele dine tanker om brug af web2.0 tjnester i undervisningen i forhold til læringsstile?

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten.
    Du kan tro, jeg gør, hvad jeg kan for at indtænke både hensynet til elevernes læringsstile og samtidig huske det enormt motiverende SPIL-grundprincip fra Cooperative Learning (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse)
    Jeg er lidt bange for, at man/jeg let kan falde i hurra-stemning, fordi computer og smarte web2-tjenester nærmest i sig selv motiverer børnene. Jeg er spændt på, hvor store forskelle der viser sig blandt de f.eks. meget kropslige og de auditive elever, når vi skal indtænke dem som didaktiske meddesignere.
    Der er lidt kaos i mit hoved lige nu, men jeg har tænkt mig at se min årsplan igennem for min AI-klasse (1.-2.årgang) eller/og periodeplaner for mit dansk- eller matematikhold....og så....sker der måske noget. Det håber jeg da.

    SvarSlet